Strande

Kun 3 minutters gang fra lejligheden ligger den flotteste strandpromenade med hyggelige strandbarer.

Fra strandpromenaden er der adgang til den dejlige og børnevenlige Punta Prima sandstrand, hvor der er mulighed for at leje liggestole og parasoller. Endvidere er der en strandbar med salg af is, snacks, kølige drikke og meget mere.

Livreddere holder dagen igennem opsyn med stranden på bedste "Baywatch-stil"

Stranden har brusere med ferskvand til afbrusning af saltvand/sand.

Adskillige andre små vidunderlige sandstrande ligger som perler på snor både mod syd og nord langs hele kyststrækningen.

Standene nordpå ved Guardamar og sydpå ved Mil Palmeras kan varmt anbefales - det er brede, hvide og kilometerlange strande med dejligt hvidt sand.