Stue

Opholdsstuen, som er delvis integreret med køkkenet, er holdt i røde og brune farver og er møbleret med moderne danske og spanske møbler: spisestuemøbler bestående af rundt glasbord og brede hvide skalstole med rød højglas ryg, sofa i brunt skind, 2 smarte drejestole i brunt skind, glas sofabord og lav skænk i rød højglans.

49' fladskærms TV med adskillige engelske, tyske og spanske kanaler.

Surround system med 4 højttalere, DVD-afspiller og radio med CD-afspiller.

DVD-film, CD'er, bøger/blade, spil samt mappe med forslag til udflugter findes i lejligheden.

Fra stuen er der direkte udgang til de 2 terrasser på h.h.v. 45 m2 og 16 m2.

3 store glas skydedørspartier fra gulv til loft medfører, at der er en helt ubeskrivelig panoramaudsigt over Middelhavet mod øst og syd så langt øjet rækker.